Om DMTS

DMTS er en sammenslutning af ingeniører, teknikere og læger fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet og industrien med en fælles interesse i at anvende og udvikle medicinsk teknologi. Selskabet blev stiftet i 1973.

DMTS har ca. 730 personlige medlemmer, 101 firma medlemmer og 17 selskabs medlemmer.

Formål
Selskabets formål er at fremme den videnskabelige og tekniske udvikling på medicotekniske områder i Danmark, ved at:
Etablere en tværfaglig kontakt mellem medicoteknisk interesserede, med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning.
Formidle viden og synspunkter i form af møder, kongresser, seminarer o.lign.
Samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik.
Udbrede kendskabet til medicoteknik.

Vision for DMTS

Dansk Medicoteknisk Selskab vil fremme folkesundheden ved at styrke innovation og anvendelse af Medicoteknik:

* Facilitere vidensdeling og samarbejde mellem industri, uddannelses- og sundhedssystem

* Styrke Medicoteknisk faglighed

* Synliggøre og udbrede kendskab til det medicotekniske landskab og aktiviteter

Aktiviteter
Selskabet varetager bl.a. følgende aktiviteter:
Årligt 3. dages landsmøde inklusiv foredrag med præmiering, poster udstilling med præmiering og industriudstilling
Medlemsmøder om medicotekniske aktiviteter nationalt og internationalt
Udgivelse af medlemsbladet Medicoteknik

Medlemsbladet udgives 6 gange årligt og er et tværfagligt magasin, der som selskabet i øvrigt, dækker det medicotekniske fagområde på tværs af hospitaler, uddannelsesinstitutioner og industri.

Medlemskab
Medlemskab kan opnås af alle, som er interesseret i fremme af Dansk Medicoteknisk Selskabs formål.
Enkeltpersoner kan optages som personlige medlemmer. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.
Firmaer, institutioner, etc. kan optages som firmamedlemmer med ret til deltagelse i selskabets almindelige virksomhed.
Ansøgning om medlemsskab »

Affiliationer
DMTS er affilieret medlem af the International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) og the European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES).

Medicoteknik blev en synlig faktor i midten af 1900-tallet inden for det danske sundhedssystem. På dette tidspunkt fremkom en række nye elektroniske/mekaniske apparater ud på afdelingerne. Bl.a. EKG, EEG, respiratorer samt defibrillatorer blev udbredte. I de følgende årtier blev der opbygget medicotekniske afdelinger/centre på en række af de større hospitaler. Disse sørgede i første omgang for servicering af indkøbt udstyr samt for konstruktion af specialløsninger, f.eks. i forbindelse med dialyseapparater og røntgenudstyr. I dag har de medicotekniske afdelinger ansvar for drift og nyindkøb af de ofte store teknologiske enheder hospitalerne anskaffer, f.eks. skannere.

Allerede tidligt i forløbet af den teknologiske udvikling opstod der en symbiose imellem medicotekniske udviklere og læger med forskningsprojekter, hvor det teknologiske islæt var signifikant. Mange forskningsprojekter har haft behov for specielle elektroniske/mekaniske løsninger. Ofte har de fundne løsninger kunnet danne basis for en senere egentlig virksomhedsproduktion.

Dansk Medicoteknisk Selskab søger at følge udviklingen indenfor det sundhedsteknologiske område med henblik på at påvirke uddannelsesinstitutionernes kursjustering, at udbrede viden om det sundhedsteknologiske område og ikke mindst deltage i debatten med ministerier og forskningsinstitutioner om den hjemlige forsknings- og uddannelsespolitik inden for området.

Udviklingen på det sundhedsteknologiske område sker hurtigt og over et bredt område. Der kommer elektroniske patientjournaler, telemedicinske løsninger med diagnostik og pleje i hjemmet og intelligente laboratoriesystemer. På billedområdet har bl.a. MR og CT betydet utroligt store spring fremad i diagnostikken af en række sygdomme.

Nye teknologier med forventet stor betydning for diagnostik og terapi kan ses i horisonten. Sundhedspersonalet møder nye ord som neural interfaces, sensors and implanted electronic systems, imbedded software, bluetooth wireless networking, processing systems baseret på nanoteknologi, biosensors og nye display systems, som f.eks. fleksible displays samt holografiske display-metoder. Andre områder som mikrokomponenter indlejret i brugsgenstande eller indopereret i mennesker f.eks. i form af automatiske pacemaker systemer, neurale stimulatorer og nye blodpumpesystemer har naturligvis også en meget fremtrædende plads.

Disse teknologier frembringes ikke kun af ingeniører, men også fagfolk fra det naturvidenskabelige område bidrager væsentlig, såsom fysikere, statistikere og IT-folk.

EU direktiver får på sigt betydning for alle, efterhånden som disse implementeres i den nationale lovgivning. Desværre sker det nu og da, at et direktiv, der oprindeligt var politisk motiveret i noget ganske andet, bliver betydende for det medicotekniske område, f.eks. senest diskussionen om strålingsfare ved mobiltelefoner, hvor et direktiv kan få betydning for medarbejdere ved magnetisk resonans skannere. Selskabet søger via dialog med EU parlamentarikere at få sat fingeraftryk på direktiver.