SELSKABETS HISTORIE

DANSK MEDICOTEKNISK SELSKABS HISTORIE

 

Skrevet af

 

Annelise Rosenfalck †
professor, cand.polyt.

Aalborg Universitet

  

 

 

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Jubilæumsskriftet for DMTS som: “The history of the Danish Society for Biomedical Engineering” i “Aspects of Biomedical Engineering in Denmark”, ISBN 87-987005-0-2. Artiklen er oversat fra engelsk ved Gert Kokholm og John Gade iflg. aftale med Annelise Rosenfalck, som til stor sorg for os pludseligt døde den 7. oktober 2004. Annelise Rosenfalck nåede derfor ikke at gennemse denne oversættelse. Artiklen publiceres alligevel – In Memorandum – for Annelise Rosenfalck.


I 1960’erne var Medicoteknikudvalget yderst aktivt. Udvalget blev etableret i 1966 sammen med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og støttet af Statens Medicinske Forskningsråd og Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. Formålet var at fremme samarbejdet mellem de medicinske, biologiske og tekniske discipliner. Udvalget fik professor Tybjerg Hansen som formand og havde som videnskabelig sekretær Lone Dybkjær [5]. Medlemmerne af dette udvalg blev valgt blandt de mest aktive grupper ved universiteter og hospitaler. I 1968 etablerede Medicoteknikudvalget tre udvalg: et kontaktudvalg, et uddannelsesudvalg og et industriudvalg. Medlemmer af de 3 udvalg er er anført i Appendiks I. 

Kontaktudvalget
Udvalget arrangerede møder, symposier og forelæsninger, etablerede kontakt til de nordiske lande og den internationale verden og vedligeholdt en database over aktive personer på dette område. Mødeaktiviteten på dette område var i de første år yderst stor, og storartede møder med op til 200 deltagere blev afholdt 8-10 gange pr. år. Listen over mødeemner for 1969 er yderst imponerende: Biomedicin og intensiv behandling. Mødet blev afholdt på Gentofte Hospital, og det omfattede en kommerciel udstilling (200 deltagere). Små bærbare datamat-baserede instrumenter. Mødet blev afholdt på Institut for Neurofysiologi (100 deltagere). Computere til on-line signal analyse. Seminar på Risø. Ultralyd. Den seneste udvikling inden for radioisotop skanning og billedbehandling (40 deltagere). Plastic i biomedicin Electro-søvn og electro-anæstesi, Thermografi (forelæsninger med demonstration af udstyr), Tekniske og matematiske metoder til behandling af kritisk syge. 

Uddannelsesudvalget
Dette udvalg opmuntrede til fremme af medicoteknik på det akademiske såvel som på det ikke-akademiske niveau. Resultatet var, at Danmarks Tekniske Højskole (DTH), nu Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitets Center (AUC), senere betegnet Aalborg Universitet (AAU) forøgede deres aktiviteter [Ref. A2 og A3]. Da uddannelsesudvalget påbegyndte sine aktiviteter, eksisterede der allerede to formelle kurser i medicinsk elektronik: Et 1/2-års kursus ved DTU for civilingeniørstuderende i deres sidste studieår og et kursus for akademiingeniørstuderende ved Dansk Ingeniør Akademi i København. Universiteterne havde tidligere afholdt et temmelig stort kursus i fysiologi for ingeniører, der arbejdede på hospitaler og medicinske institutter: et 1/2-års kursus i matematik, fysik og fysisk kemi plus kortere kurser i statistik, programmering, biokemi og kromatografi for læger. Derudover havde nogle videnskabelige medicinske selskaber arrangeret 1-2 dages kurser i specifikke emner, f.eks. elektroder. 

Industriudvalget
Dette udvalg havde 15 aktive medlemmer i 1969 og 22 medlemmer i 1970. De diskuterede emner af fælles interesse, deltog i seminarer og møder, og støttede finansielt Medicoteknikudvalget. 

Patientsikkerhedsudvalget
Foruden de tre ovennævnte udvalg organiserede Medicoteknikudvalget et Patientsikkerhedsudvalg. Dette emne var yderst presserende, fordi netdrevne invasive instrumenter netop var introduceret til målinger på kritisk syge patienter. To medlemmer af Medicoteknikudvalget, Georg Bruun og Christian Guld, samarbejdede vedrørende screening af netdrevne instrumenter. De udviklede metoder til at måle magnetiske og elektriske interferenser, og de udviklede storartede regler, som stadig anvendes på hospitaler, universiteter og i industrien [6]. 

Siden 1940 har det været en tradition i de fleste lande, at fysikere arbejdede i de radiologiske afdelinger og kemiske ingeniører i de klinisk-kemiske afdelinger. Omkring 1960 kom nogle få ingeniører ind i det medicotekniske område. I 1969 arbejdede ca. 12 med en teknisk uddannelse ved Københavns Universitet, kun to ved Aarhus Universitet, men ca. 20 ved hospitaler inden for Københavns Amt. De fleste af ingeniørerne blev tilknyttet en enkelt afdeling, men en ny tanke om at samle ingeniørerne i medicotekniske afdelinger var på vej. Udviklingen er omtalt i [Ref. A2]. 
 

STIFTELSEN AF DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB

I 1969 foreslog Medicoteknikudvalget at stifte et medicoteknisk selskab, og de tre udvalg og andre aktive på området modtog et spørgeskema. Flertallet foretrak den eksisterende organisation og udtrykte stor beundring for det store arbejde, som Medicoteknikudvalget ved professor Tybjerg Hansen og Lone Dybkjær, havde gjort. Denne tøvende holdning skyldtes også, at den aktive gruppe i Danmark var større end selskaberne i de andre nordiske selskaber. Yderligere var mange (ca. 30 %) af den aktive gruppe læger, tandlæger eller videnskabsfolk. Nogle foretrak et selskab med henblik på at indgå i “International Federation for Medical and Biological Engineering”. På dette tidspunkt var der kun individuelle medlemmer af denne organisation. 

Støtten fra forskningsrådene til Medicoteknikudvalget ophørte imidlertid fra maj 1972, og i januar 1973 tog formanden for ATV, Bjerre Lavesen, initiativ til planlægning af et medicoteknisk selskab. Han bad professor Georg Bruun om at arrangere et møde på sit kontor på Elektronisk Institut på DTU. Lone Dybkjær og Annelise Rosenfalck blev anmodet om at deltage, og denne gruppe enedes om vigtigheden af at grundlægge et medicoteknisk selskab. De var også ivrige efter at fortsætte de medicotekniske aktiviteter i de to ingeniørforeninger i Danmark, hvor Sven Erik Jensen, Torben Jørgensen og Peder Holmkjær var meget aktive. De forhandlede med deres foreninger, og disse hjalp med at nedskrive love for det medicotekniske selskab og lovede finansiel støtte i de første år. 

Ved de sidste forhandlinger blev det imidlertid klart, at formanden skulle være ingeniør, og at ingeniører, som ikke var medlemmer af en af de to ingeniørforeninger, ikke kunne blive medlem af det nye selskab. Gruppen kunne ikke godkende disse restriktioner og besluttede at starte et uafhængigt selskab. 

Den første generalforsamling af Dansk Medikoteknisk Selskab (nu Dansk Medicoteknisk Selskab, forkortet DMTS) blev afholdt den 27. november 1973. Georg Bruun havde anmodet professor H. Hertz fra Lunds Tekniske Universitet om at tale om: “New methods for imagerecording in biology and medicine”. 

Omkring 100 deltog i mødet. Efter en kort velkomst af Annelise Rosenfalck blev Sven Erik Jensen anmodet om at være ordstyrer for mødet. Annelise Rosenfalck fortalte kort om forhistorien for dette møde og formålet med det nye selskab. Torben Jørgensen præsenterede lovene og foreslog, at man stemte om dem. MEN, der var et problem – en af deltagerne konstaterede, at gruppen, der havde arrangeret mødet, havde gjort dette på eget initiativ – selskabet eksisterede ikke, og havde således ingen medlemmer, som kunne stemme om lovene og vælge en bestyrelse. Dette kom som en overraskelse, specielt fordi netop denne deltager tidligere havde sagt nej til et tilbud om at blive den første formand for selskabet. 

Efter adskillige timers diskussion blev en foreløbig lov, som skulle være gældende til den 1. april 1974, godkendt, og en foreløbig formand valgt. Professor Erik Skinhøj blev den første formand. Det var en meget træt professor Hertz fra Lund, som efterfølgende gav et storartet foredrag. Mest interessant var hans information om den nye blækskriver, Mingograph’en. 

 

FORMÅLET MED DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB

For at nå målet for selskabet skal det stile mod: 
 

  • at skabe kontakt mellem medicoteknisk interesserede med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning.
  • at formidle gensidig uddannelse mellem grupperne i form af møder, kongresser studiekredse og lignende.
  • at samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik.
  • at udbrede kendskabet til medicoteknik.


I lovene blev også fastlagt, at ved valg af bestyrelse var det målet at opnå en bred repræsentation fra alle grupper inden for det medicotekniske område. Som det fremgår af listen over bestyrelsesmedlemmer gennem de 25 år (Appendiks II) er dette mål blevet nået. 

Den første formand var professor Erik Skinhøj, overlæge i neurofysiologi i København. Professor dr.med. Jørgen Fabricius, overlæge i kardiologi i Odense overtog positionen i 1975, Annelise Rosenfalck, civilingeniør (E) og professor i medicoteknik i Aalborg efterfulgte ham i 1981, professor, dr.med. Ole Siggaard-Andersen fulgte efter i 1992 og den nuværende formand, lektor, dr. med. Hans Stødkilde-Jørgensen, MR Centret i Århus Universitets Hospital fulgte efter fra 1995. 

Det var også vigtigt, at medlemmer fra industrien også var meget aktive. Den første sekretær for selskabet var Armand Schlägel; han kom fra industrien (Simonsen & Weel), den næste sekretær, Sven Erik Jensen, kom fra hospitalssektoren og den nuværende, Gert Kokholm, kom fra industrien (Radiometer Medical). De har alle haft et væsentligt ansvar for selskabets virke, og selskabets aktiviteter har været afhængige af deres arbejde. 

 

NOGLE AKTIVITETER I DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB

Hovedaktiviteten har været at arrangere 5-6 møder om året. Dette var helt på linie med Medicoteknikudvalgets kontaktudvalg. Ved disse møder blev nye tiltag præsenteret ud fra medicinske såvel som tekniske synsvinkler. Gennem de første år blev der kun afholdt meget få kurser, men mange af møderne fungerede imidlertid som gratis kurser. Møderne blev almindeligvis afholdt på universiteter og på hospitaler. Møderne var almindeligvis godt besøgt (40-100 deltagere). 

Nogle af de mest succesrige møder blev arrangeret af industrien – hyppigst i december. Industrien inviterer medlemmerne til at besøge deres virksomhed. Industrien planlægger mødet og foredragsholderne er dels læger og dels ingeniører. Nøglen til det hele er også en god middag, hvor deltagerne kan fortsætte diskussionen. Disse arrangementer har sædvanligvis 100 deltagere. 

Mange møder er blevet planlagt sammen med andre medicinske selskaber, og WHO’s europæiske hovedkvarter i København har flere gange inviteret selskabet til møder om teknologivurdering. 

Når EF-seminarer blev afholdt i Danmark, var det adskillige gange muligt at arrangere møder med internationale foredragsholdere. Vi forsøgte altid at informere om EF-projekter og at holde selskabets medlemmer orienteret. 

Medicoteknik har været en integreret del af EF’s biomedicinske og sundhedsprogrammer lige siden de første “concerted actions” begyndte i 1978. Læge Steen Dawids var en af de første tre projektledere. Gennem de første år var aktiviteten planlagt af en gruppe bestående af 2 deltagere fra hver af EF landene. Steen Dawids og Annelise Rosenfalck blev udvalgt af det Medicinske Forskningsråd til at repræsentere Danmark. I de første år blev ca. 1 million ECU anvendt til tre Concerted Actions, hovedsageligt til rejseudgifter af de 100 grupper, som deltog i aktiviteten. BIOMED I programmet (1990-94) havde 133 million ECU til rådighed, hvilket støttede 362 Concerted Actions og 41 Shared Cost projekter. Et Shared Cost projekt indeholder penge til arbejde, udstyr og rejser. I det nuværende BIOMED II program vil 336 million ECU blive stillet til rådighed. Der er kun begrænset information om antallet af deltagere fra Danmark, men for blot at omtale nogle eksempler, kan det konstateres, at AAU lige nu deltager i mindst 4 Shared Cost projekter, og at DTU deltager med en endnu større aktivitet. Mange forskere har også deltaget i programmet AIM, Advanced Informatics in Medicine, og i mange programmer for hjælpemidler til handicappede. Det er interessant at bemærke, at det nordiske samarbejde inden for forskning er blevet forøget gennem EF samarbejdet. De nordiske lande deltog i de første år i aktiviteterne som gæster – senere blev de affilierede medlemmer, og i 1994 blev de fuldgyldige medlemmer og projektledere.


 

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Dansk Medicoteknisk Selskab blev medlem af “International Federation of Medical and Biological Engineering” (IFMBE) i 1976. 

Federationen blev stiftet i 1958 og afholdt sin første internationale konference i Paris i 1959 [3]. Ca. 6 danskere deltog i dette møde, fire kom fra Neurofysiologisk Institut i København. I øjeblikket afholdes en konference hvert tredje år. Den 18. konference blev afholdt i Nice i 1997. De andre nordiske lande blev medlemmer af IFMBE ultimo 1960 og Danmark i 1976. Der var imidlertid 10 individuelle danske medlemmer fra 1959. For øjeblikket har føderationen 44 medlemslande. Historien om den internationale føderation (IFMBE) blev publiceret i 1997 [4]. 

IFMBE publicerer “Medical & Biological Engineering & Computing”, som DMTS medlemmer kan abonnere på til en meget lav pris. For tiden publicerer IFMBE desuden et nyhedsbrev, som også udsendes til DMTS medlemmerne. 

DMTS bestyrelsen har deltaget i sekretærmøder og generalforsamlinger i forbindelse med de internationale konferencer. Peder Holmkjær har været medlem af arbejdsgruppen for “Clinical Engineering”. Annelise Rosenfalck har været medlem af “IFMBE European Working Group” og flere gange i “Nomination Committee”. Hun blev udnævnt til “Founding Fellow of the International Academy for Medical and Biological Engineering”. 

DMTS sponsorerede og deltog i konferencen “Biosignal Interpretation” den 25. – 27. august 1993, arrangeret af IMIA (International Medical Informatics Association) og IFMBE. Det var første gang, IMIA og IFMBE arrangerede et fælles møde om “Biosignal Interpretation”. Mødet blev organiseret af professor Jan van Bemmel, Holland, professor Niilo Saranummi, Finland og Annelise Rosenfalck, Danmark. 

Dette møde blev afholdt i Rebild Bakker, nær Aalborg. Hovedsponsor for mødet var Europakommissionens 12. generaldirektorat (DG XII). 

Hovedemnerne var: Detection and parameter estimation, Monitoring and real time interpretation, and Model based biosignal interpretation. Det videnskabelige program indeholdt 47 artikler, hvoraf 30 artikler blev udvalgt til at blive publiceret i en særudgave af “Methods of Information in Medicine”, Januar 1994 [9]. Dette møde var bemærkelsesværdigt, idet det meste af tiden blev brugt til diskussioner. Deltagerne (ca. 70) kom fra Europa, USA og Japan. 

Den sædvanlige tur i forbindelse med mødet blev en overraskelse for deltagerne – der var ingen bus! Vi var midt i naturen og vandrede rundt i Rebild Bakker med en guide. 

Det andet møde om “Biosignal Interpretation” blev holdt i Japan i 1996. 
 

 

NORDISK SAMARBEJDE

De nordiske aktiviteter begyndte i 1969 – hovedsageligt initieret af Finland. To nordiske “guides” blev publiceret in 1969 og 1977 [1,2], Planlægning af møder blev holdt regelmæssigt. Planlægning af skandinaviske møder var hovedformålet, og det første nordiske møde blev holdt i Helsinki i 1970 i IFMBE’s regi.

 

 



Dansk Medicoteknisk Selskab har sponsoreret og afholdt to skandinaviske møder – i 1977 i København og i 1990 i Aalborg. 

Det IV. Nordiske Møde blev afholdt ved Danmarks Tekniske Universitet, den 28. juni – 2. juli 1977, nær København. Professor Georg Bruun var præsident. De 67 foredrag blev præsenteret i to parallel sessioner og i poster sessioner [7]. Mødet blev afholdt på engelsk.

 

 

 



Emnerne var opdelt i ni hovedtemaer: Organisation af Clinical Engineering; symposium om ionselektive og metal elektroder; interaktion mellem væv og implanterede materialer; elektroder; kliniske informations systemer; tekniske hjælpemidler for handikappede; transducere, målinger og metoder i klinisk fysiologi; symposium om ultralyd og signal behandling i medicoteknik. En eftermiddag blev der arrangeret tur til hospitaler, videnskabelige institutter og virksomheder. Københavns Rådhus inviterede deltagerne til en reception på rådhuset, hvor luren blev blæst. Mødet blev sponsoreret af NORDFORSK og fra Thomas B. Thrige’s Fond. 

Det 8. nordiske møde blev afholdt på Aalborg Universitet den 1. – 13. juni 1990. Fem hovedtemaer blev udvalgt: Diagnose og behandling af cancer patienten; Diagnose og behandling af den kritisk syge patient; Diagnose og behandling af patienten med neurologiske sygdomme; Kvalitet og teknologivurdering i sundhedssektoren og videnbaserede systemer. 

Disse temaer blev valgt, fordi dansk industri og forskning er aktive inden for disse områder. Om formiddagen holdt inviterede foredragsholdere deres forelæsninger, og nogle få frie foredrag blev holdt. De fleste frie foredrag blev afholdt om eftermiddagen som posters, hvor de inviterede foredragsholdere fra formiddagens sessioner ledede diskussionerne. Det var muligt at invitere disse foredragsholdere, fordi EF’s biomedicinske program, danske fonde og dansk industri støttede finansielt. Udvælgelsen af temaer på forhånd begrænsede antallet af deltagere til 150, men de fleste var aktive – 102 foredrag blev præsenteret [8]. 

Inden konferencemiddagen havde Aalborg Kommune inviteret deltagerne til en reception på Aalborg Kunstmuseum. Luren blev blæst! 

Det er ofte blevet forsøgt at publicere et nordisk tidsskrift, som kunne sendes til alle medlemmer. Problemet har altid været, om et tilstrækkeligt højt videnskabeligt niveau kunne opnås, hvis tidsskriftet blev udgivet på skandinavisk sprog. Et andet problem er det finansielle; den biomedicinske industri har som regel været tilbageholdende med at betale for dyre annoncer. Gennem en række år havde vi et svensk tidsskrift “Medicinsk Teknik”, som blev sendt til de danske medlemmer. Niveauet for artiklerne aftog imidlertid betragteligt. Gennem ca. to år blev et højkvalitets tidsskrift “Medicinsk Teknologi” publiceret i Danmark og blev sendt gratis til den medicinske profession, men ikke til ingeniører. 

I de senere år er kontakten på selskabsniveau mindre hyppig, men det er imidlertid forøget på det videnskabelige niveau på grund af EF sponsorerede projekter. 
 

 

FREMTIDEN FOR DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB

I øjeblikket har selskabet 206 personlige medlemmer (2 i udlandet og 5 æresmedlemmer), og 22 er firmamedlemmer. Møderne annonceres i Ugeskrift for Læger og i Inge-niøren. Møderne er åbne for alle, der er interesserede i medicoteknik. En ny tendens er at arrangere 2-dagskurser med en kursusafgift, fordi det er blevet muligt at få støtte til postgraduate uddannelse. Den første aften kombineres med et møde for selskabet. 

Selskabet har fået sin egen hjemmeside: www.ouh.dk/dmts (nu http://www.dmts.dk ), hvor information om kommende møder, medlemsliste og meget andet kan findes. Den senest tilkommende er en diskussionsgruppe. 

Selskabet ønsker at indgå i planlægning af uddannelse og derudover øge sine aktiviteter. Nye mål vil blive diskuteret ved et seminar den 27. november 1998, hvor der vil blive afholdt en foredragskonkurrence og et seminar med talere fra industrien, universiteterne og hospitalerne.


 

Referencer

  1. Medical and Biological Engineering in Denmark, Finland, Norway, Sweden. Guide 1969.
  2. Medical and Biological Engineering in Denmark, Finland, Norway, Sweden. Guide 1977.
  3. Smyth, ed. Medical Electronics. Proceedings of the second international conference on medical electronics. London: Iliffe and Sons Ltd., 1959.
  4. Hopps JA, Saito M, Richter N, eds. Meeting challenges in medicine and health care through biomedical engineering. A history of the IFMBE. Kurashiki: Co. Ltd., Japan, 1997.
  5. Dybkjær L. Medikoteknikudvalget. I: Dybkjær et Hägerby, ed. Medicinsk Teknik, Medicoteknik 1966; 2: 3-5.
  6. Bramslev GR, Bruun G, Buchthal F, Guld C, Steen Petersen H. Reduction of electrical interference in measurements of bioelectric potentials in hospital. Acta Polytechnica Scand, Electrical engineering series 1967; 15: 1-37.
  7. IV Nordic Meeting on Medical and Biological Engineering. 1977.
  8. 8th Nordic Meeting on Medical and Biological Engineering. 1990.
  9. Special Issue on Biosignal Interpretation. Methods of Information in Medicine.

 

APPENDIKS I Medlemmer af Medicoteknikudvalget i 1969:

  • Georg Bruun, professor i Elektronik, Danmarks Tekniske Højskole (DTH)
  • Christian Guld, medicoingeniør, lektor, Institut for Neurofysiologi, Københavns Universitet (UNI)
  • Anders Tybjerg Hansen, professor dr.med., Rigshospitalet, Københavns Universitet (formand)
  • Lars Anton Hyldgård-Jensen, professor i el-teknik, (DTH) (næstformand)
  • Knud Jansen, overlæge, dr.med., Ortopædisk Hospital
  • Vagn Aage Jeppesen, professor i mekanik, (DTH)
  • Per Lous, overlæge, dr.med., Bispebjerg Hospital, København
  • Johannes Moustgaard, prof., dr.med.vet., Landbohøjskolen
  • Jens Gregersen Nørby, civilingeniør, lektor, Århus Universitet
  • Søren Rasmussen, freelance civilingeniør
  • Ove Steen-Knudsen, professor i Biofysik, dr.med., Københavns Universitet.

Medlemmer af Kontaktudvalget 1969:

  • Bent Ebskov, overlæge, Copenhagen
  • Christian Guld, medicoingeniør, lektor, (UNI)
  • Ole Siggaard-Andersen, professor, dr.med., Københavns Amtssygehus i Herlev
  • Anders Jarløv, chefingeniør. Medlemmer af Uddannelsesudvalget 1969:
  • Georg Bruun, professor i elektronik, (DTH)
  • Christian Guld, medicoingeniør, lektor, (UNI)
  • Edmund Kaiser, direktør for Kaiser’s Laboratorium A/S, København
  • Ole Munck, dr.med., overlæge, Københavns Amtssygehus i Herlev
  • Ove Steen-Knudsen, professor i Biofysik, dr.med., Københavns Universitet.

Medlemmer af Patientsikkerhedsudvalget 1969:

  • Georg Bruun, professor i elektronik, (DTH)
  • Christian Guld, medicoingeniør, lektor, (UNI)
  • Peder Holmkjær, chefingeniør, Københavns Amtssygehus i Herlev
  • Kirkeby, civilingeniør, Birch and Krogboe
  • Arne Mose-Christensen, direktør for DEMKO
  • Asger Pedersen, dr.med., overlæge, Københavns Amtssygehus i Glostrup
  • Leif Rystrøm, svagstrømsingeniør, Chr. Rovsing A/S
  • Erik Sandøe, dr.med., overlæge, Rigshospitalet, Københavns Universitet

Medlemmer af Industriudvalget 1969:

  • Dansk Center for Databehandling
  • Det Danske Sukkerkompagni A/S (nu Danisco).
  • DISA Elektronik (nu Dantec)
  • Foss Electric
  • Hellesens
  • HETO Hfg, Co.
  • Kaiser’s Laboratorium A/S
  • LK-NES A/S
  • Oticon A/S
  • Philips A/S
  • Rovsing A/S
  • Radiometer A/S
  • Svend Schrøder
  • Simonsen & Weel’s eftf. (nu Artema Monitoring and Emergency Care Ltd.)
  • Torben Søderberg A/S

 

APPENDIKS II Bestyrelsessammensætningen gennem tiden. Sammensætningen af DMTS bestyrelsen gennem tiden er listet her.

Referencer [Ref. A] fra: 
The history of the Danish Society for Biomedical Engineering. In: The Danish Society for Biomedical Engineering, ed. Aspects of biomedical engineering in Denmark. Copenhagen. 
 

  1. Rosenfalck A. The history of the Danish Society for Biomedical Engineering. In: The Danish Society for Biomedical Engineering, ed. Aspects of biomedical engineering in Denmark. Copenhagen, 1998: 7-18.
  2. Holmkjær PM, Jarløv A. The history of the Danish Society for Biomedical Engineering. In: The Danish Society for Biomedical Engineering, ed. Aspects of biomedical engineering in Denmark. Copenhagen, 1998: 27-41.
  3. Arendt-Nielsen L, Sinkjær T, Rosenfalck A. The history of the Danish Society for Biomedical Engineering. In: The Danish Society for Biomedical Engineering, ed. Aspects of biomedical engineering in Denmark. Copenhagen, 1998: 43